Henrik Werner Hansen

”Kamæleonen er hele historien om Jenny Holm (1916-1999)”

Haase forlag: maj 2016

 

Jenny Holm kvinden der var Gestapo-agent, men som mod krigens slutning skiftede side. Det er også historien om hendes talrige ofre og elskere, og om ægtemanden der i over 50 år var uvidende om hendes fortid.

Efter retsopgøret og nogle års afsoning formåede Jenny Holm at skjule sin nazistiske fortid for omverdenen, og hun skabte sig en helt ny identitet som en berømt og feteret healer.

 

 

Anmeldelser:

Politiken:**** – en spændende beretning.


 

 ”Justitsmord – sagen om hypnosemordene”

Saxo

Den 29. marts 1951 går en bevæbnet røver ind i Landmandsbanken på Nørrebrogade i København. Her kræver han kassebeholdningen udleveret, men inden man ser sig om, ligger to bankfunktionærer døde på gulvet. Røveren stikker af på cykel, men bliver kort efter anholdt.

Bankrøverens navn er Palle Hardrup. Han indrømmer først beredvilligt røveriet, men angiver senere, at en tidligere medfange i Horsens Statsfængsel har hypnotiseret ham til at begå forbrydelsen. Denne mand hedder Bjørn Schouw Nielsen.

Dette skulle blive starten på en af Danmarkshistoriens mest mærkværdige retssager, og retfærdighedens langsommelige maskineri begyndte at kværne.

  • Men fik sagen en retfærdig udgang?
  • Kan man hypnotisere en anden til at begå mord?
  • Var det virkeligt hypnosemord – eller var det et dansk justitsmord?

Anmeldelser:

“Samlet konklusion: En velskreven og grundig gennemgang af en af eftertidskrigens mest opsigtsvækkende og mærkværdige retssager”
Bibliotekernes lektørudtalelse

Læs mere på Litteratursiden


 

”En moderat tilstand”

E.C. Edition 2010

En samfundskritisk krimi, der i lyset af Muhammedtegningerne og de udvidede beføjelser til PET sætter vor terrorbekæmpelse under debat. Er vi ved at tabe krigen imod terror?

Handlingen:

Vicekriminalkommissær Jan Helmer Larsen møder ikke op på sin arbejdsplads. Politiet tager ud til hans hjem. Her finder de vicekommissæren i dyb chok. Hans kone, Marianne er død. Hendes lig er maltrakteret. Det ene øje er væk, og der mangler store lunser af hud og hår fra hendes hoved. Hendes mand bliver mistænkt for mordet, og han anbringes af politiet på en hemmelig klinik, indtil han er i stand til at blive afhørt.

Bogens hovedperson er Janus Larsen. Han er souschef i kriminalpolitiet, og han tror ikke på, at hans chef er morderen. Da han begynder en nærmere efterforskning opdager han en mystisk forbindelse mellem hans chef og en bosnisk jazzmusiker med en blå ørenring, der muligvis er identisk med en eftersøgt krigsforbryder. På den hemmelige klinik befinder sig også den autistiske pige, Bea, der kender manden med den blå ørenring, men det gør ledende folk fra PET og politiet også. Et planlagt bombeattentat mod Parken i København begået af muslimske terrorrister forhindres i sidste øjeblik. PET tager æren, men hvem ståe egentlig bag?

Anmeldelser:

”For at sige det kort: godt gået”   
Nordjyske

”Spændende og medrivende samfundskritisk krimi-debut, hvor man virkelig kommer med bag de lukkede døre på en dansk politistation”
Litteratursiden

”Der er det hele. Det er en af de mest spændende og tankevækkende spændingsromaner, som har set dagens lys i år. Og det er en fortælling, som nok skal skabe debat.”
Krimicirklen